New book of the meaning of life; of religion and health: Christoffer Johansen and Niels Christian Hvidt (ed). Gyldendal 2008.
For more information: kanbjergeflyttetroen.dkNy bog om meningen med livet; om religion og helbred: Christoffer Johansen og Niels Christian Hvidt (red). Gyldendal 2008.
Læs mere her: kanbjergeflyttetroen.dk
Forlaget skriver:
Oplevelsen af alvorlig, livstruende sygdom er hverdag for mange danske familier. Mere end 750.000 danskere lever med eftervirkningerne af at have været i behandling for kræft, hjertesygdom, sukkersyge eller depression. Og mange har oplevet andre alvorlige livsbegivenheder som død i den nærmeste familie, ulykker og naturkatastrofer.
Disse oplevelser kan blive eksistentielle skilleveje i livet, øjeblikke hvor der sker en forandring i vores opfattelse af verden, af meningen med livet eller af religiøse spørgsmål. Disse øjeblikke får mange af os til at tage fat i os selv og reflektere over det liv, der venter. Antologien Kan bjerge flytte troen? åbner flere indgangsvinkler til, hvordan disse livstruende begivenheder rejser grundlæggende eksistentielle dilemmaer: Er der en mening med livet, eller er alt meningsløst? Kan bjerge flytte troen? rækker langt ud og omfatter både videnskabelige, religiøse og personlige beretninger.
Blandt bidragyderne er kunstneren Per Kirkeby, forfatter Pia Tafdrup, læge og formand for Etisk Råd Ole Hartling, professor Hans Hertel samt en række internationale navne.
Bogens to redaktører, Theol.Dr. Niels Christian Hvidt og overlæge Christoffer Johansen har henholdsvis forsket inden for forholdet mellem tro og helbredelse og arbejdet med psykosocial forskning i forbindelse med kræft.
I 2004 udgav de antologien Kan tro flytte bjerge?, som handlede om forholdet mellem tro og helbred og indeholdt bidrag fra forskere fra mange forskellige faglige kontekster herunder teologer, læger og psykiatere. Bogen var med til at rejse en diskussion af, hvordan mennesker håndterer sygdom ud fra deres eksistentielle og religiøse ressourcer.