Danish Comprehensive Cancer Center DAnish OncoGEriatric network (AGE)

Hermed invitation til et seminar, som måske kan interessere nogen af jer.

 

DCCC Ageinviterer herved til det første internat møde om onko-geriatriske forskningsprojekter i Danmark. Internatet vil finde sted d.25.-26. februar på Hotel Park, Middelfart.

Baggrund

10. december 2014 blev det første møde i Onkogeriatrisk Interessegruppe afholdt. Siden har vi mødtes et par gange om året, hvor vi har diskuteret problemstillinger i forbindelse med i gang-værende forskning, givet og fået feedback på synopser/protokoller og talt om idéer til ny forskning/behov for ny viden.

En bevilling fra DCCC i september 2018 har nu gjort det muligt at formalisere arbejdet i interessegruppen og inddrage andre interesserede på nationalt plan. Derfor har vi dannet DCCC Age. Formålet med DCCC Ageer at skabe et nationalt netværk for at facilitere forskning indenfor vurdering, optimering og behandling af ældre kræftpatienter. Netværkets ambition er at skabe et større vidensgrundlag og implementere en national strategi for hovedparten af danske kræftpatienter: de ældre. Netværket skal have fokus på onkogeriatriske problemstillinger og bidrage til, at ældre kræftpatienter får et optimeret og individualiseret forløb med udgangspunkt i patientens samlede ressourcer og ønsker. Dette kan bl.a. iværksættes ved at formulere nye nationale tværfaglige forskningsprojekter.

Formål med internatet

På dette internat vil fokus være på protokolskrivning og konsensusdannelse omkring brugen af geriatriske værktøjer i onkogeriatrisk forskning i Danmark. Protokollerne skal være rettet mod undersøgelse af ”the Comprehensive Geriatric Assessment’s” – CGA’ens – betydning for ældre kræftpatienter, både i den præterapeutiske vurdering af patienten, men i særdeleshed mht. dens betydning for gennemførslen af såvel medicinsk kræftbehandling som stråleterapi. Protokollerne skal involvere flere afdelinger, og ideelt set skal alle regioner være repræsenteret i studierne. Det er vores håb, at protokollerne igennem samarbejdet i DCCC Agevil kunne optimeres, og at der kan opstå samarbejde mellem flere protokoller, der kunne have samme studiepopulation (f.eks. biomarkørstudier og kliniske studier). Vi vil gerne understrege, at der bliver tale om et par inspirerende dage for ”arbejdsbier”, og der vil efterfølgende blive afholdt opfølgende møder med henblik på det videre samarbejde.

Tilmelding kan ske på: https://trinejoer.wufoo.com/forms/tilmelding-til-dccc-age-internat/senest d. 21. januar 2019. Man opnår deltagelse i internatet ved at sende en kort beskrivelse af hvorfor man ønsker at deltage, og meget gerne med en lille synopsis til et studie. Disse protokol-idéer vil blive drøftet på internatet. Som udgangspunkt er der økonomi til at DCCC Agebetaler for ophold, men ikke for transport til internatmødet. Dog kan der ved stort antal tilmeldte blive tale om en mindre egenbetaling på f.eks. 1000 kr. Nedenfor ses det foreløbige program.

Program for DCCC Ageinternat 25.-26. februar 2019, Hotel Park, Middelfart

 

Dag 1

 

10.00 – 10.30                     Ankomst og check-in

 

10.30 – 11.00                     Velkomst

                                           Præsentation af idé og mål for DCCC Age

                                           Trine L. Jørgensen

                                          

DCCCs fokus på nationale protokoller

Henrik Ditzel

 

11.00 – 11.30                     Præsentation af submittede protokolforslag

Stefan Starup Jeppesen

 

11.30 – 12.00                     Composite endpoints

                                           Stine Brændegaard Winther

                                           Anvendelse, faldgruber

                                           Diskussion

 

12.00 – 12.45                     Frokost

 

12.45-14.45                        CGA – Comprehensive Geriatric Assessment 

Cecilia Lund og Marianne Ørum

Den optimale CGA – screening og intervention

Værktøjer i brugen af CGA – Kan vi skabe en national konsensus?

Diskussion

 

14.45-15.15                        Eftermiddagspause

 

15.15-16.15                        PRO/QoL data – hvad, hvordan, hvorfor?

                                           Henrik Eshøj

                                           Evidensbaseret indsamling af QoL/PRO data.

Hvilke måleinstrumenter hos de ældre kræftpatienter?

                                           Diskussion

 

16.15-17.30                        Diskussion af protokolforslag med inddragelse af dagens guldkorn

                                           Stefan Starup Jeppesen

 

17.30-18.30                        Selvvalgt afslapning før middag

                                          

18.30-20.00                        Middag

 

20.00-21.00                        Protokolgrupper dannes

Dag 2

07.30-08.30                        Morgenmad

 

08.30-08.45                        Samling i plenum før opstart af arbejdet i protokolgrupper

 

08.45-12.00                        Arbejde i protokol-grupper

                                           Inkl. kaffe

 

12.00-12.45                        Frokost

 

12.45-14.45                        Foreløbige protokoller præsenteres og diskuteres.

 

14.45-16.00                        Fortsat arbejde i protokolgrupper

Idéer tilføjes

Aftaler for videre forløb i grupperne

                                           Inkl. Kaffe

 

16.00-17.00                        Now what?

Planer for fremtidige møder og samarbejde.              

 

17.00                                  Sandwich to go

Speak Your Mind